Mød Tove Damholt fra Verdensarv Stevns

Det er koldt, det er fugtigt og det er i virkeligheden ikke særligt indbydende at trave rundt i de evige lange, mørke gange under Koldkrigsmusem Stevnsfort. Alligevel brænder der en ild og en varme. En ild i stemmen på Tove Damholt der viser rundt og indlevende fortæller om fortet, historien og den sammenhæng, der er i tingene her på Stevns. De store sammenhænge. 

Music by: http://chriszabriskie.com/

For her er ikke bare tale om en gennemsnitlig attraktion under jorden på Stevns. På ingen måde. Stevns er verdensarv. Stevns er udpeget af UNESCO som et af bare syv steder i Danmark, som bevaringsværdigt og historisk vigtigt for de kommende generationer. For menneskeheden, faktisk. 

Sammen med Stevns Klint, er Stevnsfortet udpeget som verdensarv i Danmark. Klinten, grundet sine helt særlige spor fra en af de absolut vigtigste udviklinger i verdenshistorien aflejret i klintens kalk. Det er sporene fra asteroidenedslag og efterfølgende masseødelæggelse af liv på kloden. Stort, ubegribeligt og lige foran en til at røre ved.

Og stevnsfortet, der som en velbevaret hemmelighed, blev bygget af det danske forsvar i 50érne, som et forsvarsværk af den sydlige del af Øresund. Hugget ud i klinten ved håndkraft, komplet med sovesale, teknologiske radarrum, kontrolposter og udkigshuller mod vandet – og ikke mindst hvad der minder om uendeligt lange gange 18 meter under jorden.

Og for Tove Damholt, der selv er uddannet geolog og PHD, er verdensarven ikke bare et almindeligt arbejde. Som direktør for Verdensarv Stevns er det hendes formelle rolle at samle aktører, lokale ildsjæle og virksomheder og alle andre om opgaven, men det er også meget mere end det. For hvordan formidler man noget, der både er kæmpestort og vigtigt på den ene side, men samtidig enormt konkret og specifikt – og til at røre ved, på den anden side. Og hvorfor er det egentligt vigtigt?

Tove er på fornavn med alle hernede. Selv de pensionerede herrer, som alle har været soldater i forsvaret og som har haft deres gang hernede, og som i dag vedligeholder maskiner, gamle kanoner og materiel, får en krammer, et smil og en hurtig snak. For sådan er det. Verdensarven og forståelsen af det er et fælles anliggende og ikke noget man kan gøre alene fra et kontor eller uden lokal opbakning.

Og det er stort at tage turen til Stevns. Dramatikken og symbolerne kæmper så at sige om pladsen hernede – og i sit helt eget tempo kan man komme helt tæt på den enorme historiefortælling, der ligger til grund for det hele. Som Tove Damholt udtrykker det med et glimt i øjet, så er det en ret vild pakke der præsenteres på Stevns.