Koldkrigsmuseum Stevnsfort

På Stevnsfort var man forberedt og klar på, at der skulle udbryde krig mellem øst og vest. Stedet var bemandet og klar til kamp i 40 år - vi skal ikke længere tilbage end år 2000, hvor Stevnsfort stadig var bemandet. Fortet blev efterladt fra den ene dag til den anden. 

Koldkrigsmuseum Stevnsfort er en del af Østsjællands Museum. Det står mere eller mindre i samme stand som det gjorde, da det lukkede i år 2000. På en guidet tur får du adgang til de lange gange og underjordiske rum. 

Stevnsforts 1,7 kilometer lange gange er hugget ud i kalken af Stevns Klint, og er bygget til at modstå atomkrig. Om det rent faktisk kunne have ladet sig gøre, fandt vi heldigvis aldrig ud af. 

Over jorden kan du se et ligeledes autentisk stykke amerikansk missilsystem. Det er en HAWK-enhed, som havde base på Stevnforts terræn fra 1984 til 2000. 

En vandrehistorie lyder at to pansertårne var udstyret med to kanoner hver. Disse kanoner havde hver en rækkevidde på 33 km, hvilket betød, at de kunne dække hele Øresund. Det passede nogenlunde i afstanden med Falsterbo i Sverige, hvor det bemandede fyr, Falsterbo Fyr, stod. Men ikke desto mindre forsøgte man alligevel ved prøveskydninger at ramme tæt ved fyret. En dag, hvor vinden stod helt rigtigt, og med den rette skudretning og hældning af kanonen, kom man så tæt på fyret, at vinduer og døre blev sprængt, og bemandingen blæst omkuld. Der skete heldigvis ikke mere end det, men de ringede angiveligt - noget fortørnede- og spurgte, hvad pokker der foregik! 

1. Da Stevnsforts ny underjordiske operationsrum – O-rummet – stod færdigt i januar 1986, var det udstyret med den allermest topmoderne elektronik. Bl.a. et elektronisk netværk hvorigennem man kunne sende billeder til de allierede i resten af NATO – lidt ligesom en forløber til internettet. I det hele taget var meget af den kolde krigs våbenteknologiske udvikling forløberen for teknologi som vi tager for givet i dag. 

2. Selvom Stevnsfort ligger på land, var det en del af Søværnet. Det var, fordi det skulle hjælpe til med at forsvare danske farvande. Derfor brugte man på Stevnsfort også maritime udtryk og gik i flådens blå uniformer. 

HAWK-missilbatteriet var derimod en del af Flyvevåbnet. 

3. Hos fjenden i Warszawapagten vidste man udmærket godt, at Stevnsfort lå hvor det gjorde. Derfor fik skibe derfra ofte ’maskinskade’ når de sejlede forbi fortet, hvilket gjorde at de lå stille lige ude foran Stevnsfort. Herfra forsøgte de blandt andet at opsnappe radiokommunikation. 

Hør mere om disse historier, og mange andre, når du kommer på besøg på Koldkrigsmuseum Stevnsfort.