Sommertur til Møn

Foto: Geocenter Møns Klint

Tag på sommerferie på Møn, kendt fra DR's storslående programserie "Vilde Vidunderlige Danmark". Vilde Vidunderlige Møn byder på spænding, udfordring, nærvær og hygge på ét og samme sted.

Tag din partner, vennerne eller familien med til Møn på sommerferie i sportens tegn. Brug fire aktive dage på Møn, hvor I kommer rundt på cykel, oplever Møn fra havsiden og går langs Camønoen. Vi har her samlet forslag til jeres sommerferie på skønne Møn, hvor natur og kultur mødes på magisk vis.

I skal ikke gøre andet end at booke feriehus og oplevelser, så er ferien klar til jer!

Dag 1

En fantastisk ferie kræver et perfekt sted at overnatte og netop det er nemt at finde hos Feriepartner Møn-Stevns, som udlejer feriehuse over hele øen - på den måde kan I selv bestemme, hvor I vil have jeres feriehjem, så I kan tage ud og opleve netop de ting, der lokker jer.

Kør derfor til det bookede sommerhus og slå jer ned, inden dagen i morgen byder på spændende oplevelser i det fri!

Feriepartner Møn-Stevns

Feriepartner Møn-Stevns

Foto: Feriepartner Møn-Stevns

Dag 2

Hop på cyklen og opdag Møn på nogle af de skønneste cykelruter - gennem skove og over strande. Møns Klint har masser af cykelstier for især mountain bikers. Dagen kan bruges både på at cykle ad Østersøruten, langs Berlin-København, som løber gennem Stege by eller en af de tre Panoramaruter på øen. Se vores cykel-vandrekort for inspiration til den perfekte dag på jernhesten.

Kort over SydkystDanmark

Cykel-Vandrerutekort

Foto: VisitSydsjælland-Møn

Dag 3

Fra morgenstunden tager I til Camønoen, hvor 175 km. smuk vandrerute gennem forskelligt terræn byder på Danmarks venligste vandrerute. I kan finde ruten over alt på Møn og bestemmer selv hvor i starter.  

Camønoen

Foto: VisitSydsjælland-Møn

Camønoen bringer jer bl.a. forbi den vilde natur på Møns Klint. Her er tre forskellige trapper som fører ned til stranden og bunden af den mægtige klint. Her kan I finde vættelys og andre fossiler fra en svunden tid. Møns Klint havde sidste sommer en sæl som fast beboer og vi håber at kunne se ham igen i 2020.

Møns Klint er uden tvivl en enestående oplevelse og hvad end I leder efter den lange vandretur eller blot at se den unikke natur er her plads til alle. Området ved Møns Klint byder på vilde planter og træer, som f.eks. bøgen, som står ranke og smukke på Høje Møn, de vilde orkideer som vokser i bedste velgående på Møns Klint - husk det ikke er tilladt at plukke dem - og ikke mindst vandrefalken som har sit hjem her.

Møns Klint

Foto: VisitSydsjælland-Møn

Ved Møns Klint kan I gå i dybden med naturen og oplev magien fra fortiden. Det er der en oplagt mulighed for det enestående GeoCenter Møns Klint, hvor fortidens undervandskæmper, som var konger af Møn, da Danmark fortsat lå under havets overflade, kan opleves i 3D. På GeoCenter Møns Klint kan I blive klogere på Danmarks Fødsel, hvor der er fokus på, hvilke fortidsvæsner der har levet netop her.

Dag 4

Dag 4 kan I bruge på vandet, hvor I kan prøve kræfter med kajakroning. Det er en enestående mulighed for at få brugt kroppen, vind i håret og oplevet Møn og ikke mindst Møns Klint fra en helt unik vinkel. Flere steder på Møn udlejes udstyr til en skøn dag på vandet.

Hvis I hellere vil ud på vandet uden at bruge for meget krudt på det, kan I tage en tur med den hyggelige Sejlkutteren Discovery eller Færgen Møn. Uanset hvad, så er Møns helhed total, når øen er oplevet fra vandsiden.

Dag 5

På feriens næstsidste dag er en tur til Liselund Slotspark et must, hvor I også kan tage en guidet tur, for at se det utrolige naturfænomen Dark Sky, som ikke ses andre steder i landet. Liselund Slotspark er en smuk park, hvor der er ro og idyl, blomster og små kroge til afslapning.

Liselund Slotspart på Møn

Liselund Slot

Foto: Liselund - Jacob Nyborg Andreassen

Book en oplevelse med Naturguide Møn, som tager jer med på Dark Sky tur, hvor I får nogle af de bedste stjernesports at se. Hvis I er ferm med et kamera er der også mulighed for at booke en Dark Sky Fotosafari-tur, hvor I kan tage nogle unikke og personlige billeder af den funklende og næsten magiske stjernehimmel.

Vilde Vidunderlige Danmark - Møns Klint Dark Sky

Dark Sky på Møn

Foto: Mastiff

Dag 6

Møn byder også på den hyggelige gamle købstad Stege, som tilbage fra middelalderen har været centrum for øens handelsliv. Stege er perfekt placeret på Møns nordside, hvor I både kan få stillet shoppelysten, tage på galleri, museum og få en dejlig bid mad på en af byens mange restauranter og cafeer. Færgen Møn sejler også her, hvor I kan få en dejlig tur på havet og nyde udsigten og ferieminderne, inden turen går hjem ad igen.

Stege

Foto: Tage Klee