Vemmetofte Strand Camping
Vemmetofte Strand Camping ligger i rolige og skønne omgivelser midt i en bøgeskov med kysten og havet på den anden side.
Den 3-stjernede plads er samtidig også Sjællands eneste Elite Camp plads, med ca. 300 campingenheder, samt mobile homes til udlejning. På pladsen forefindes der køkkenfaciliteter, puslerum, opholdsrum, vaskeri, handicaprum og en butik. Flere legepladser, hoppepude og en svævebane.
Hunde er meget velkomne, og der tilbydes både en hundelegeplads samt hundevaskeplads
Campingpladsen ligger lige midt i bøgeskoven, med kun 100 meter til badestrand med badebro, 20 min. til Stevns Klint og 15 min. til Faxe Kalkbrud. Derudover er der også mange skønne vandre og cykelruter i nærområdet.
For mere information, besøg hjemmesiden eller Facebook
Kom og besøg os på Vemmetofte Strand Camping