©  Foto:

Undervandssti ved Kalvehave Havn

De fleste naturstier er i vore skove. Det er her vi vandrer rundt og følger røde eller gule pletter på skilte eller træer for på den måde at lære mere om naturen derude. Men hvorfor ikke vandre en tur ad en natursti under havoverfladen?
Undervandsstien hjælper med at spotte fisk og dyrearter. Det er et ideelt sted for nybegyndere og for børn da det ligger beskyttet i forhold til strøm, vejr og vind. Desuden er der en naturstation og en infotavle lige ved siden af broen.
På land er stien markeret med en informationstavle og under vandet hjælper skilte med at åbne en helt ny verden. Undervandsstien ligger øst for havnen og nord for bygningen Den gule stald


HVAD KAN DU OPLEVE:
Det er lige her at du kan få sjove og lærerrige oplevelser under vandet. Stien leder dig over sandbund, stenrev, ålegræseng og gennem tangskov. Pludselig møder du en sæl eller et vrag, som du kan svømme rundt om. Undersøg selv om der er fisk ved de gemmesteder og rugekasser, som vi har lagt ud langs stien. Undervandsskilte opfordrer dig til at kikke efter detaljer. Her får du små tips til at få øje på en fladfisk, som gemmer sig under sandet eller en tangnål, som står lodret op i vandet og ligner et stykke ålegræs. Kutlingen ligner en sten – ved hjælp af undervandsskiltene får du bedre øje på dyrene, og en ny verden går op for dig.

SÅDAN GØR DU:
Gå i vandet for enden af badebroen eller fra kysten og følg de røde bøjer – som hver markerer en undervandspost. Pile på skilte på havbunden viser dig vej til næste post. Du møder en sæl, et vrag og også redekasser/fiskeskjul på din tur rundt på stien. Du møder informationsskilte, som fortæller om det liv du kan opleve under overfladen netop her. Du vil på turen lære at træne din øjne i at få på opdagelse under overfladen lokalt. Skiltene fortæller dig, hvad du skal kigge efter for at få øje på blandt andet kutlingen, tangnålen og fladfisken. Lær også om fisken tangspræl som har antifryse-proteiner i blodet…. Og hvem forestiller sig, at ålekvabben føder op til 300 levende unger? Lær om fisken aborre og gedde som lever her i området, da vandet er ret fersk

Læs mere om andre spændende oplevelser i vandet på www.blåeventyr.dk