Tryggevælde Ådal
Tryggevælde Ådal er et enestående, smukt naturområde, uanset hvilken årstid man vælger at besøge Ådalen.
Ådalen har flere steder et ca. 500 m bredt engareal, som jævnligt oversvømmes i vinterhalvåret. Her er et meget artsrigt og varieret plante- og fugleliv. Området er et attraktivt raste- og redested for vade-, spurve- og engfugle – bl.a. hvidklire, hjejle, mudderklire, brushane, tinksmed, vibe, dobbeltbekkasin, strandskade, lærke, rødben, gøg o.m.a.
Denne store artsrigdom skyldes det meget kalkrige vand fra bakkedragene udenom og græsning, som holder vegetationen lav. I den korte årrække, hvor græsningen ophørte på flere af engene, groede de alt for hurtigt til i enkelte kraftigt voksende arter som mjødurt, dueurt, sødgræs og brændenælde.
Også nu vokser her mange særdeles interessante planter – så som topstar, bukkeblad, gul frøstjerne, tvebo baldrian, kærfladbælg, engtroldurt og orkidéer
Det bedste sted at opleve Tryggevælde Ådal til fods er ved at følge Kirkestien i Strøby. Åen er også oplagt at opleve til vands i kajak, kano eller SUP, hvor der er tre flydebroer, der gør det hele lidt lettere. Dem finder du ved Prambroen i Strøby Egede, ved Kirkestien i Strøby og ved Tingvejen uden for Hårlev. Tryggevælde Å er synlig i landskabet, når du bevæger dig rundt i den vestlige del af Stevns, og der arbejdes i øjeblikket på at gøre ådalen mere tilgængelig, så den særlige natur kan opleves lidt tættere på.
Det er også muligt at få den fulde oplevelse af naturen her, ved at overnatte i en af shelterne ved Kirkestien.
Tryggevælde å er et af Sjællands største åsystemer. Den har sit udspring i Ulse Sø ved Bregentved. Åen har 19 store tilløb, hvoraf det største er Stevnsåen, der udspringer nord for St. Spjellerup, og løber sammen med tryggevælde å nord for Hellested. Åen løber de sidste 15 km i en meget stor og bred ådal – Tryggevælde og Stevns ådalen – gennem hele Vallø – forbi Vallø Slot og med udløb ved Prambroen i Strøby Egede.
Området er meget rigt på arkæologi – her fortæller landskabet årtusinders kulturhistorie. I ældre stenalder lå flere bopladser nær ådalen og vandet. I yngre stenalder begyndte man at dyrke jorden på ådalens sider. Bopladserne lagde man ved engene for at være nær de mange dyr, som græssede på engene. I bronzealderen blev landsbyerne anlagt højere oppe. Åen var bredere end i dag, derfor kunne man sejle helt op til Hårlev. I jernalderen opstod her et betydeligt nordeuropæisk magtcentrum. Herom vidner de utroligt rige gravfund fra Himlingeøje, Varpelev og Valløby. Meget tyder på, at vi her har begyndelsen til Danmarks første kongedynasti.
Åen er af stor betydning som gydeplads for aborre, rimte, regnbueørred og havørred. Åens sunde og rigelige fiskebestand er et yndet mål for mange lystfiskere. Havørreder vandrer i stort antal op i sensommeren for at gyde, og regnbureørreder vandrer i mindre antal op om foråret. Sandsynligvis er der også en mindre bestand af krebs i Tryggevælde Å.