Traktørstedet Højeruplund
Traktørstedet Højeruplund
Traktørstedet Højeruplund er et hyggeligt spisested i et naturskønt område ud til Stevns Klint, hvor der har været drevet Traktørsted siden 1846.
Med en beliggenhed ved siden af Højerup Gl. Kirke, der mistede sit kor i et skred i 1928, er Traktørstedet oplagt i forbindelse med oplevelsen af Stevns Klint. På Traktørstedet er der god dansk mad, så du er sikret noget at stå imod med, når trappens 107 trin skal klares ned til vandet og op igen. Er lysten til kaffe og hjemmebag, er det selvfølgelig også at finde hos Traktørstedet Højeruplund.
For gæster i restauranten kan man parkere på parkeringspladsen gratis. Husk at få en p-billet når i betaler regningen.
Parkeringspladsen kan også bruges at områdets gæster, men her betales der en parkeringsafgift på kr. 50.-. Denne afgift går til at holde mindelunden og de omkring liggende arealer.