© Foto:
Stensbygaard
Stensbygård er en landejendom på Sydsjælland, beliggende ved Herregårdscykelruten. Her avles fritgående Finsk Finulds-lam med særlig fedtfattigt og velsmagende kød sælges som hele lam og spegepølser.
Lam og moderfår græsser på frodige enge ved Storstrømmen på Sydsjælland, hvilket gør kødet magert, mørt og velsmagende. Engene sprøjtes ikke. I vintersæsonen går dyrene frit mellem stald og mark, dog holdes moderfårene inde ca. 1 måned i forbindelse med læmning.
Spegepølserne, lavet alene af kød fra lammet og afpudset for evt. fedt, er tilsmagt med v.s.o.p de Luze cognac og krydderier efter gammel norsk opskrift, og er både røget og speget (tørret). Spegepølserne fremstilles af Stensved Slagtehus.