Slagter Stig - "Støberiet"
Hos Slagter Stig kan man få meget forskelligt kød, af en rigtig god kvalitet og der findes ligeledes en skøn restaurant i lokalerne også.
Slagter Stig i Stege, er en forretning alle de lokale kender. Her findes alt fra unghanebryster, til krondyr, entrecotes eller krokodillesteaks.
I den ene halvdel af forretningen finder du slagterdisken hvor man kan vælge sit kød. I den anden halvdel af forretningen holder Restauranten Støberiet til. Som gæst i Støberiet kan man gå ud og pege på lige præcis den bøf man ønsker at spise, herefter bliver bøffen stegt imens man finder sit tilbehør i restaurantens buffet.
Støberiet var tidligere en marskandiser forretning, herfra kommer navnet. Restauranten er meget hyggelig og har stadig en autentisk marskandiser charme over sig.