Rådmandshaven
Rådmandshaven er et naturområde der ligger bag ved Næstved kommunes bygninger. Den følger også Susåen og op til Herlufsholm, som også er ejer af rådmandshaven. Den sydlige del af området er et åbent græsareal som igennem årene har været brugt til forskellige arrangementer.
Rådmandshaven er en af landets ældste lystskove og er et 57 ha stort område, som blev fredet i 1974. Fredningen betyder at det er en ”urørt skov”, og der bliver derfor ikke foretaget nogen drift på området. Man vil derfor i området kunne opleve væltede træer, som ikke bliver fjernet. Skoven er primært bestående af lønskov, men er kategoriseret som en bøgeskov på muld, fugtig egeskov og ellesump.
Midt i skoven, findes der er særlig samling af nåletræer på 2,75 ha. som der blev plantet i årene 1891-1960. Pinetum som den kaldes, har store gamle rødgraner som stammer helt fra den oprindelige plantage der blev plantet i 1873. De fleste af træerne er fra Nordamerika og Østasien og flere af dem er sjældne i Danmark.
Fra rådmandshaven er der også adgang til Kranøen, og til Slusehuset hvor man kan leje kanoer til en tut langs Susåen.