Øbjerggaard Bed & Breakfast
Omtrent midtvejs mellem Næstved og Vordingborg ligger herregården Øbjerggaard i det naturskønne Sydsjælland, tæt på skov og strand, en uspoleret lille perle, fyldt med atmosfære og historie.
I efteråret 2015 rykkede Jacob Kraft og hans familie ind på Øbjerggaard, og i december så Øbjerggaard Bed & Breakfast dagens lys. Den gamle herregård for enden af alléen har dermed føjet et nyt kapitel til sin lange historie og slår nu dørene op for gæster, der ønsker at opleve den særlige herregårdsatmosfære og den smukke natur.
Øbjerggaard har sin egen lille ugenerte park med gamle træer og store, åbne græsplæner. Gæster på godset har fri adgang og kan benytte området året rundt.
Grænsende op til parken ligger "Lunden", en hyggelig, overskuelig skov med muligheder for gåture og naturoplevelser. Her finder du bl.a. mindestøtten for godsinspektør Voelker og den lille rhododendron-ø.
Øbjerggaard Bed & Breakfast har otte forskellige dobbeltværelser.
Øbjerggaard er velegnet for gangbesværede. Fra gæsteafdelingens separate indgang er der elevator til 1. sal.
Der findes et supermarked for enden af alléen som har åbent hver dag.
Find mere info og priser her