Noergårdens Bed and Breakfast
Noergårdens Bed & Breakfast ligger i et naturskønt område med natur og skiltede vandreruter lige udenfor døren. Der er små to km til den smukke Dybsø Fjord, og bare tre km væk finder I en af Sydsjællands bedste strande, nemlig Svinø Strand. På Noergårdens Bed & Breakfast befinder I jer midtvejs mellem Næstved og Vordingborg, så her kan i bo i fredelige og landlige omgivelser med de to byers mange indkøbsmuligheder og attraktioner indenfor behagelig afstand (ca. 16 km).
Noergårdens Bed & Breakfast tilbyder en selvstændig lejlighed for to personer med mulighed for en ekstra opredning. Lejligheden har et fuldt udstyret og moderne køkken, en rummelig entré, toilet/bad og en stor stue med hyggeafdeling i den ene ende og soveafdeling i den anden. Udenfor har I jeres egen ugenerte terrasse, hvor I fx kan grille, og en ugenert have med udsigt til åbne marker. Har I børn med, må I ikke glemme at hilse på nabogårdens heste.
Prisen for lejligheden er 500,- kr. pr. nat + 150,- kr., hvis I ønsker en ekstra opredning.
Vil I ikke stå for morgenmaden, kan den købes for 75,- kr. pr. person.