Fiskerlejet Karrebæksminde
Fiskelejet ligger på Enø siden, ud til kanalen. Stedet oser af hygge og atmosfære og har den skønneste udsigt.
Ved besøg på Fiskelejet bliver du mødt af et smilende og meget serviceminded personale. Her kan man medbringe egen mad, men drikkevarer skal købes, herunder findes bl.a. god øl på fad, vin og kaffe. Her må du også have din hund med, så længe den blot er i snor.
Fiskerlejet i Karrebæksminde er stedet hvor du kan mærke bølgeskvulp fra de store skibe der lige så stille sejler igennem kanalen, mens du nyder udsigten fra terassen. Og hvor det er muligt at opleve livet på kanalen med de mange lystbåde, se Græshoppebroen åbne og lukke for bådene og ikke mindst opleve det rige fugleliv.
Fiskelejet har et unikt koncept og henover sommeren er der forskellige arrangementer bl.a. musik på terrassen med forskellige kunstnere, der udelukkende honoreres med drikkepenge fra gæsterne.
Et sted der er værd at opleve!