© Foto:
Faxe Ladeplads Lystbådehavn
Nyd livet og hyg dig på Lystbådehavnen i Faxe Ladeplads.
Faxe Ladeplads er Faxebugtens lille perle, hvor der altid er ro, et hyggeligt havnemiljø og relevante faciliteter. Der er gode indkøbsmuligheder og busforbindelser.
Den hyggelige lystbådehavn i Faxe Ladeplads ligger tæt på nogle af Sjællands bedste badestrande og kun få kilometer fra Nordeuropas største åbne kalkbrud; Faxe Kalkbrud.
Tæt ved havnen ligger Faxe Ladeplads minipark, hvor du kan besøge minibyen og nyde et spil minigolf. Det idylliske landskab indbyder også til dejlige udflugter på cykler eller til fods.