
Café Sweet & Coffee
Sweet and Coffee i Præstø er en charmerende café, der byder gæsterne velkommen med en hyggelig atmosfære og en indbydende indretning. Caféen er kendt for sit brede udvalg af lækre bagværk, herunder friskbagte kager, tærter og croissanter, der er perfekte til en hyggelig eftermiddag.
Sweet & Coffee ligger midt i Præstø og er kendt for sin charmerende og hyggelige stemning og fristende lækkerier. Her serveres blandt andet croissanter, kardemommesnurrer, sandwich-baguette, cremet flødeis fra Møn Is, Frossenpind-is, og store flødeboller fra Anker Chokolade.
Før du ved af det, er det wine-o’clock! Sid ved et af fortorvsbordene og observer livets gang i gadebilledet, eller kom på besøg i den idylliske Gårdhave med petanquebanen, hvor tiden bare går i et lidt roligere tempo. Hen over året spilles der koncerter på den lille scene, og Rasmus tænder op for grillen. En must-oplevelse i Præstø.
Fra Sweet & Coffee er det også muligt at leje SUP-boards og kajakker. Start jeres eventyr på Tubæk Å i bunden af haven. Herfra ror og padler I stille og roligt ud til Præstø Fjord, hvor I mødes af den smukkeste udsigt.
Ønsker I at opleve Præstø i flere dage, ligger der to dejlige ferielejligheder ovenpå Sweet & Coffee.