Bryllup på Vallø Slotskro
Hold dit bryllup på Vallø Slotskro
Vallø Slotskro er genbo til Vallø Slot kun adskilt af voldgraven, i omgivelser som taget ud at et eventyr.
Vallø Slotskro ligger kun 5 km fra stranden og 8 km fra Køge by, 5 km fra Køge Golfbane samt ca. 15 km fra Stevns Klint. Et område med en fantastisk natur, der bestemt er et besøg værd og mange fritidsaktiviteter inden for kort afstand. Køreafstand fra København 45 km og 60 km fra Kastrup Lufthavn.
White Guide Danmark og Den Danske Spiseguide har anbefalet Vallø Slotskro
Idylliske rammer og lokale produkter.
Rammerne på Vallø Slotskro kunne næppe være mere idylliske med voldgraven, Vallø Slot og bølgende marker uden for døren. Fra aftenskortet kan man vælge fra 3-6 retter på menuen, som skifter hver måned efter sæsonens råvarer. Køkkenet bruger mange lokale råvarer eks. jordbær, kartofler og grønsager fra Klippingegaard. Til maden sættes der naturligvis vinmenu, men man kan også vælge at dykke ned i det enorme vinkort, som er klassisk funderet, med vægt på det franske og tæller over 800 numre.
Vallø Slotskro et populært mål for bryllupper og andre fester. Kroen råder over tre selskabslokaler i forskellig størrelse med plads til selskaber fra 10 til 120 i samme lokale.
Derudover har kroen også 11 skønne værelser.
Vallø Slotskro – med udsigt til en god oplevelse.