© Foto:
Avnø Naturcenter
Avnø Naturcenter troner majestætisk midt i det åbne landskab. Sjællands bedste sted at opleve Spættet Sæl.
Avnø Naturcenter åbnede i 2004 i den tidligere militære flyveskole.
Fra det gamle kontroltårn kan du nyde synet af sælerne på sten og rev i Avnø Fjord samt de mange ande-, vand- og trækfugle.
I dag anvendes området til Naturskole med mulighed for overnatning og naturvejledning. I Nokkeskoven kan du frit overnatte i de to åbne træhytter. Stierne leder dig hen til de bedste steder for at se sæler og fugle, og med et kig ned i vandhullerne finder du sjældne padder. Der lever hele året masser af dyr i dette naturskønne område.