Skovtårnet vinter

Oplev vinteren udendørs på Sydsjælland: En familievenlig guide

Foto: COAST / Rasmus Hjortshøj

Vinteren på Sydsjælland byder på en perlerække af udendørsaktiviteter, der inviterer både store og små til sjove og lærerige oplevelser i naturen. Pak varmt tøj og tag familien med ud og oplev vinterens magi i disse spændende attraktioner.

#1 Skovtårnet

Dette imponerende tårn, beliggende i Camp Adventure nær Rønnede, strækker sig 45 meter op i himlen og tilbyder en unik udsigt over trækronerne, landskabet og til tider sneklædte marker. En klar vinterdag er perfekt til et besøg.

#2 Fossiljagt i Faxe Kalkbrud

Tag en tur til Faxe Kalkbrud, hvor børn og voksne kan lege palæontologer for en dag. Udforsk de gamle kalklag og gå på opdagelse efter fossiler af for længst uddøde havdyr. Det er både sjovt og uddannelsesrigt.

Faxe Kalkbrud

Foto:Frame & Work

#3 Møns Klint

Besøg de imponerende kridtklinter, der rejser sig op til 128 meter over havet. Om vinteren er klinterne mindre besøgt, så I har god chance for at nyde naturen i fred og ro i den flotte vinterkulisse. 

#4 Skøjtebane i Næstved City

Om vinteren forvandles dele af Næstved til et vinterlandskab med en åben skøjtebane. Tag familien med på isen og nyd en dag med grin og sjov, mens I øver jer på jeres piruetter.

#5 Vandreture med Klintetours ved Stevns Klint

 Oplev den dramatiske og historierige Stevns Klint gennem guidede vandreture med Klintetours. Lær om kalkklintens geologi og den unikke natur, der ændrer sig med årstiderne.

I vinterferien er der tre forskellige ture på programmet, som passer helt perfekt til børnefamilier: 

Fuldmånetur ved Stevns Klint - Deltag i en stemningsfuld vandretur med historier, bål og stjernekiggeri den 12. februar 2025 kl. 18-19:30. Book billet online.

Dramatiske fortællinger om Stevns Klint - Kom med på eventyr og få historien om katastrofen, der slog dinosaurerne ihjel og kirken, der er delvist styrtet ned. Turen er den 17. februar 2025 kl. 10:30-12:00. Book billet online.

Lanternevandring - Gå med på en magisk lanternevandring i mørket den 15. og 22. februar 2025 kl. 18:30-20:00. Book billet online.

#6 Stevns Klint

Endnu et imponerende naturområde, hvor I kan opleve Stevns Klint, der er på UNESCOs verdensarvsliste. Området er ideelt til en dagstur med familien, hvor I også kan besøge Højerup Gl. Kirke, som er delvist styret i havet - men bare rolig, kirken er helt sikker at færdes i nu. 

#7 Sauna og vinterbadning 

Giv jer selv en forfriskende oplevelse midt i vinterens kulde ved at tage et iskoldt dyk i havets bølger og efterfølgende varme op i saunaens omfavnelse. MarineEvent holder til i hyggelige i Karrebæksminde tæt ved Næstved. Her kan du og dine nærmeste hoppe direkte fra saunaens sveddryppende varme til det kolde havs nervepirrende friskhed. 

Med udsigt til Stevns Klint kan du også tage et vinterdyp og nyde saunaens varme fra den 10. til den 23. februar 2025 – en oplevelse, der er forbeholdt de voksne, som søger varm genopladning i de kolde måneder. Billetter købes hos Rødvig Kro & Badehotel

#8 Dark sky ved Møn 

Nyd det enestående syn af nattehimlen uden lysforurening på Møn, som har certifikat på de smukke stjerne over øen. Hvis det er overskyet kan hele familien i stedet komme med på en af de helt særlige mørkevandringer, som arrangeres af Naturguide Møn. Hvis I er på egen hånd, er her en guide til de 7 bedste stjernespots på Møn og Nyord. 

Foto:Daniel Villadsen