Nyord

Foto: Tage Klee

Snyd ikke jer selv for et besøg på den lille bilfrie ø, Nyord, hvor I kan opleve det ægte bekymringsfrie ø-liv. Den 5 km² store ø ligger nord for Møn og består af et stort naturreservat samt den charmerende landsby af samme navn som øen. Her hersker en stemning af ro, hygge og idyl.

Nyord er en helt speciel oplevelse - det vil du høre fra alle, der har besøgt den lille ø. Efter turen over den ensporede dæmningen fra Møn er Nyord Enge Naturreservat det første du støder på. Engene er hjemsted for et meget rigt plante- og fugleliv og kendes som et af de bedste levesteder for vade- og svømmefugle i Danmark. Fuglelivet kan studeres fra fugletårnet ved landevejen midt på engene. På engenes højeste punkt findes også det lille udkigshus Møllestangen fra 1882, som blev brugt til at kigge efter skibene. I dag er det kendt som Danmarks mindste museum og indeholder historien om lodsernes arbejde og lidt om Nyords historie.

Foto:Destination SydkystDanmark

Whisky i løsvægt

Et besøg i Noorbohandelen

Når du har passeret naturreservatet kommer du ind til Nyord By og en lille parkeringsplads. Her skal bilen stilles, for Nyord er en bilfri ø, så resten af besøget skal foregå til fods. Efter en kort spadseretur på ca. 100 m fra parkeringspladsen støder du på Noorbohandelen, som er en attraktion i sig selv. Den lille butik sælger whisky og anden spiritus i løsvægt, som du vælger selv fra den store whiskyvæg. Måske køber du også lokalt producerede fødevarer som sennep med jordbærsmag fra Nyord Sennepsmølle, der ligger lige i baghaven. Er det blevet tid til at den lille sult skal stilles, kan du slå dig ned på Noorbohandelens fortovscafé og nyde nogle af de lokale specialiteter.  

Foto:Destination SydkystDanmark

Det virker reelt på noorboerne - sådan hedder de lokale beboere på Nyord - som om de lever et bekymringsfrit ø-liv. Om det skyldes naturen, freden, bil-forbuddet eller whiskyen vurderer du selv. Nedenfor har vi samlet nogle af de mange oplevelsesmuligheder, hvor du helt sikkert selv kan fornemme den idylliske ø-stemning på Nyord. 

Liste
Kort
Restaurant Lolles Gaard
Foto: Restaurant Lolles Gaard

Restaurant Lolles Gaard

Vi byder jer velkommen til øens historiske restaurant på Nyord.

Læs mere
Nyord Kirke
Foto: Visit Sydsjælland & Møn

Nyord Kirke

Nyord kirke er indviet i år 1846 og er bygget af materialer som borgerne på Nyord selv samlede ind.

Kirken er ottekantet. Kirkegården ligger afsides på øens NØ-side, ca. 1,5 km fra kirken.

Kirken er...

Læs mere
Nyord Havn
Foto: Visit Sydsjælland & Møn

Nyord Havn

Et ægte, charmerende småhavnsmiljø med basale faciliteter, midt i et skønt, gammelt bymiljø med små, hyggelige gader.

Læs mere
runas & Galleri Nyord
Foto: Michael Stolt

runas & Galleri Nyord

runas & Galleri Nyord åbnede i marts 2013 på Nordgade 6, Nyord.

Huset på Nordgade danner en fin ramme om glaskunstneren Runa Stolt Hellesøes værksted og forretning. Galleri Nyord er maleren Michael S...

Læs mere
Dark Sky Møn og Nyord
Foto: Ruslan Merzlyakov

Dark Sky Møn og Nyord

Møn og Nyord har en enestående stjernehimmel, og da der samtidig er meget lidt lysforurening gør det, at himlen er meget mørkt og det derfor er muligt at se stjerner i tusindvis.

Læs mere
De vilde bier på Nyord
Foto: Anette Tenberg

De vilde bier på Nyord

Den lille ø Nyord, nordvest for Møn, er en lille tidslomme, mest kendt for sit rige fugleliv og nu også for de vilde bier.

Læs mere
Postbåden Røret
Foto: Søren Holm

Postbåden Røret

Veteranskibet postbåden Røret sejler på Stege Bugt. 

Læs mere
Strågården Nyord
Foto: Strågården Nyord

Strågården Nyord

Strågården Nyord er et hyggeligt B&B hvor du kan leje dobbeltværelser eller et familieværelse i én eller flere nætter. Alle overnatninger er inklusiv morgenmad og det er muligt at bestille frokost og ...

Læs mere