Camp Adventure

Foto: VisitSydsjælland-Møn

Mødefaciliteter langt væk fra det sædvanlige. Med Skovtårnet, Danmarks største klatrepark og fantastisk natur lige udenfor døren, byder Camp Adventure på helt anderledes mødefaciliteter i det historiske hovedhus og i stalden. Kom væk fra hverdagen og hold møde eller event i og med naturen.

Møde i naturen

Møder og konferencer man aldrig glemmer

Flyt mødet ud i skoven, få ny inspiration og skab innovation. Naturomgivelserne og Skovtårnets smukke design og svimlende højde, giver inspiration, fascination og ambitioner om at tænke stort. Camp Adventure hører hjemme på den historiske Brødebækgaard på Gisselfeld Klosters jorde. Naturen er udgangspunktet for al aktivitet på Camp Adventure og alle arrangementer kan kombineres med en tur i det ikoniske Skovtårn, Danmarks største klatrepark eller i blomstermarken om sommeren. Med luksuriøs overnatning i skoven, kan møder og events strækkes over flere dage og tilføje helt nye dimensioner.

Camp Adventure mødefaciliteter

Foto:Camp Adventure

Camp Adventure mødefaciliteter

Foto:Camp Adventure

Camp Adventure mødefaciliteter

Foto:Camp Adventure

Udstyr, forplejning og omgivelser til topkarakter

På Camp Adventure er der mødefaciliteter med fuldt AV-udstyr og der kan rummes alt fra det lille møde til det store event med flere hundrede deltagere. Mødelokalerne i hovedhuset er indrettet med engelske tapeter, nyt og gammelt inventar og spændende detaljer. Mens den gamle kviestald står med fritlagte bjælker og er omdannet til at kunne rumme alle former for arrangementer. Der er fuld forplejning med i mødepakkerne og arrangementer kan både afsluttes når arbejdsdagen normalt slutter eller forlænges med middag og fest, samt overnatning. Menuerne kommer fra eksterne køkkener og kan sammensættes til både at være fra det gedigne grillarrangement til den fine madlavning.

Teambuilding og kurser i alle størrelser

Camp Adventures søsterselskab Manova står for teambuilding og kan lave kurser på en halv dag for grupper ned til seks deltagere til flere hundrede over flere dage. Manova tror på, at det er aktive øvelser, konkurrence og den gode stemning og grin der giver de bedste resultater. Alle kan være med og det er ingen fordel at være lynhurtig, det hele handler om samarbejde.

Kontakt

Camp Adventure
Skovtårnsvej 1
4683 Rønnede
Danmark 
info@campadventure.dk
+45 38 15 00 30

Priser pr. person

Halv dag inkl. morgenmad, frokost og løbende mødeforplejning: 395 kr. pr. person.

Hel dag inkl. morgenmad, frokost og løbende mødeforplejning: 595 kr. pr. person (middag ikke inkluderet).

Inspirerende omgivelser og faciliteter

Mødepakker på Camp Adventure tilbyder den perfekte kombination af professionelle mødefaciliteter og unikke oplevelser i rustikke og hyggelige omgivelser.

De renoverede gård- og staldbygninger giver plads til op til 200 personer.

Adgang til Skovtårnet kan tilkøbes, så I kan nyde de smukke omgivelser.

Den smukke bøgeskov og natur giver mulighed for at genoplade batterierne efter en lang dag med møder.

Skovtårnet

Camp Adventure mødepakker

Foto: Visit Sydsjælland & Møn